asdasddasd
Scalp Micro Pigmentation - Alt den nyeste viden om Scalp Micro Pigmentation

Scalp Micro Pigmentation

En Scalp Micro Pigmentation-behandling er helt praktisk en kosmetisk behandling, hvor en operatør ”tatoverer” hårsække på dine bare områder på hovedet.

Scalp Micro Pigmentation mod hårtab

Hvis dit hårtab er meget omfattende, er en hårtransplantation sjældent en god idé. For hårene fra donorområdet i nakken er ikke nok til at dække de bare områder. Men der er stadig meget, du kan gøre for at skjule dit hårtab effektivt. Du kan vælge at få en Scalp Micro Pigmentation (SMP). 

En SMP-behandling er helt praktisk en kosmetisk behandling, hvor en operatør ”tatoverer” hårsække på dine bare områder på hovedet. Resultaterne er ganske overbevisende. Behandlingen er uden særlige bivirkninger og effektiv til at skjule almindeligt hårtab eller steder i hovedbunden, hvor ar forhindrer hårene i at vokse.

Allerede i starten af det 20’ende århundrede brugte tatovører brugt deres evner til at skjule ar hos deres kunder eller ligefrem tatovere en let rødmen på kinderne af deres kvindelige kunder for at friske patienternes udseende op.

Den kliniske metode blev udviklet i 1990’erne i USA af doktor Alvaro Tranquina. Han fastslog i 2001 i fagtidsskriftet Dermatologic Surgery, at SMP-metoden var effektiv, patienterne tilfredse, og den eneste bivirkning var lidt hævelse.

Snak med vores eksperter

Få en gratis og uforpligtende snak om dit hårtab

Expert (talk)

Expert (talk)

Upload
Størst tilladte upload: 516MB

Få scannet din hovedbund

Få scannet din hovedbund og bliv klogere på hvilken behandling der er den rette for dig. Det er helt gratis.

At style håret mod hårtab

Som nævnt kan du bruge Scalp Micro Pigmentation, når du har meget store tomme områder på hovedet. Men metoden bliver også brugt som ”hair concealer” i et hårtabsforløb. Når du begynder at tabe håret, er de første skridt som regel at style håret, så frisuren skjuler det begyndende problem. Her gør andre ”hair concealers” som hårfibre også god nytte. Nogle vælger at tone deres hår lysere, så kontrasten mellem hovedbunden og håret ikke er så markant. Det er også med til at skjule udtyndingen og hårtabet. Denne type af ”hair concealers” skal du naturligvis tilføre håret regelmæssigt for at få den fulde effekt.

Det gælder ikke for SMP. Behandlingen her holder i flere år. Selve behandlingen foregår principielt som en tatovering af hovedbunden. Operatøren bruger et standard tatoveringsinstrument med 1 til 6 nåle. De gennembryder det øverste hudlag i hovedbunden og indfører mikrodråber af farvepigmenter. Hvor dybt nålen går ned i hovedbunden afhænger af operatørens visuelle bedømmelse. Nogle har en tykkere hovedbund end andre. Og hvis pigmenteringen skal placeres i ar-områder spiller det også ind. Pigmentdråberne bliver placeret i de ydre hudlag.

Brug kun erfarne specialister

Måske vil du indvende, at gamle tatoveringer bliver stedse mere ”blå” i farven, og du har sikkert ikke lyst til at have permanent ”blåt hår”. Derfor anvender de professionelle klinikker også kulstofbaseret pigment til SMP og ikke de gamle jernoxid baserede farver ( rød/blå/grøn toner).

En SMP-behandling tager tid. Derfor deler operatøren oftest behandlingen op i to til fire sessioner for at opnå det optimale resultat. Der skal gå mindst 7 dage mellem hver session.

Det er vigtigt, at det er erfarne operatører, som giver dig en SMP-behandling. Vi anbefaler ikke, at du vælger en almindelig tatovør til at udføre behandlingen. Operatøren skal have specifikke erfaringer med netop SMP herunder de pigmenter, som giver de bedste æstetiske og mest holdbare resultater.

Falmer Scalp Micro Pigmentation?

Mange patienter føler, at pigmenteringen falmer mellem de enkelte behandlinger. I virkeligheden er der ikke tale om, at pigmenterne falmer. Under behandlingen får patienten helt naturligt små sårskorper i hovedbunden, hvis farve er mørkere end selve pigmentfarverne. Når skorperne falder af, oplever patienten, at hans eller hendes ”hår” bliver lysere og beder i flere tilfælde om mørkere pigmentering. Men det er en god idé at vente med at forholde sig til behandlingen til du har fået den sidste session. Nogle SMP-specialister vælger at bruge mørkere farver fra session til session for at skabe en særlig tekstur – almindeligvis kaldet 3D pigmentering.

SMP er en såkaldt permanent behandling. Men over tid kan det ikke undgås, at farverne falmer. Dels på grund af hovedets konstante eksponering for lys, men også fordi kroppens egne systemer over tid forsøger at nedbryde pigmenterne. Som SMP-patient skal du forvente at friske din behandling op hvert 5 år. Disse behandlinger er sædvanligvis væsentlig kortere end din første behandling og koster derfor også væsentligt mindre end den første.

Scalp Micro Pigmentation for både mænd og kvinder

Mænd er mere genetisk disponeret for hårtab end kvinder. Men 40% af alle kvinder vil alligevel opleve hårtab i løbet af livet. SMP-operatørerne har også et stigende antal kvindelige kunder. Det skyldes blandt andet, at SMP også kan være effektfuld til at skjule et mindre hårtab eller give et optisk indtryk af et tæt hår. Kvinders hår forsvinder ikke helt som mange mænd, men udtyndes. Ofte fra midten af hovedet og ud i ”grene”. SMP-behandling giver også et garanteret resultat, hvad f.eks. kosttilskud og hårkure ikke kan love i alle tilfælde. De fleste undersøgelser om hårtab indikerer, at kvinder bliver særlig hårdt ramt på selvtilliden, hvis de begynder at tabe håret. Derfor er det vigtigt, at du som kvinde kan finde reelle alternativer til at løse problemer med hårtab.

Sådan foregår Scalp Micro Pigmentation behandlingen

Den sædvanlige procedure for en SMP-behandling ser sådan ud:

  • Husk at vaske hår og hovedbund grundligt hjemmefra.
  • Din behandler tegner din hårlinje op efter dine anvisninger og på baggrund af hans eller hendes erfaringer med, hvad der virker mest naturligt.
  • Hvis du er helt skaldet, er det en særlig god idé at lytte til din behandlers erfaring med hvordan din hårlinje skal placeres. Behandleren ser på flere parametre som din alder, dit ansigt og din hovedform.
  • Du vælger pigmentfarve baseret på dine præferencer og på behandlerens rådgivning.
  • Behandlingen går i gang. En session varer som regel op til 4 timer.

SMP er for dig, der:

  • Har et for stort hårtab til en hårtransplantation
  • Har en autoimmun sygdom som pletskaldethed (alopecia areata)
  • Har mistet håret på grund af andre sygdomme
  • Har ar i hovedbunden eller f.eks. ar efter en tidligere FUT-hårtransplantation
  • Ønsker at skjule et mindre hårtab, men ikke har lyst til en hårtransplantation
  • Ønsker at skjule den manglende tæthed i tyndt eller fint hår.

Fordelene ved SMP

  • Kræver ikke operation
  • Gør mindre ondt end en tatovering (nålene er tyndere)
  • Forholdsvis billig løsning på dit hårtab
  • Kræver ikke efterfølgende sygedage
  • Garanteret resultat

Risici ved SMP

  • Infektion (hvis nålene ikke er steriliserede)
  • Utilfredsstillende resultat (hvis operatøren ikke er specialist)
  • Allergiske reaktioner på farven.

Du kan undgå de fleste risici ved at vælge en anerkendt SMP-specialist til at udføre behandlingen. Husk at fortælle din behandler/operatør inden behandlingen, hvis du lider af allergier.

Sørg også for at din behandler tager ”før” og ”efter” billeder, så du bedre kan vurdere resultaterne.

FAQ Scalp Micro Pigmentation

Tryk på punkterne nedenfor og få svar på dine spørgsmål

Hvad er Micro Scalp Pigmentation (SMP)

Micro Scalp Pigmentation er en teknik, som skjuler dit hårtab (hair concealer), men som ikke giver dig nyt hår. En erfaren certificeret operatør tatoverer små dråber pigment ned i din hovedbund. Resultatet ligner meget kort hår og kan være et glimrende alternativ, hvis du ikke har tilstrækkelig meget hår til en hårtransplantation.

Hvor lang tid tager en Micro Scalp Pigmentation behandling?

Alt efter hvor store områder, operatøren skal behandle, tager en MSP-behandling fra to til fire timer.

Hvad koster en Micro Scalp Pigmentation behandling?

Alt efter hvor meget du skal have lavet, koster en SMP-behandling i Danmark fra 5.000 (f.eks. for at skjule et lille hårtab i tindingerne) til DKK 25.000 (hvis du er totalt skaldet).

Hvem laver Micro Scalp Pigmentation behandlinger?

Der findes en række klinikker i Danmark og i udlandet, der tilbyder en SMP-behandling. Siden 2021 har klinikker, der laver kosmetiske tatoveringer, skullet registrere sig hos Sikkerhedsstyrelsen og skal overholde en række krav om uddannelse af personalet, hygiejne og information til kunderne.

Er der bivirkninger ved Micro Scalp Pigmentation?

En Micro Scalp Pigmentation- behandling har få eller ingen bivirkninger. Hvis du er allergisk overfor farvestoffer, skal du konsultere din læge og snakke med klinikken om det, før du får en Micro Scalp Pigmentation- behandling. Hvis klinikken ikke overholder hygiejnereglerne, kan du risikere betændelse fra beskidte nåle. Det er dog meget sjældent. Den mest normale ”bivirkning” er en rødmen i hovedbunden efter behandlingen, der fortager sig relativt hurtigt.

Er Micro Scalp Pigmentation permanent?

Micro Scalp Pigmentation skal friskes op hvert 5-7 år, bl.a. fordi solen over tid kommer til at blege farverne. Som regel vil du få rabat på opfriskningen, hvis du bruger den samme klinik.

Giver en Micro Scalp Pigmentation nyt hår?

Nej, Micro Scalp Pigmentation er en metode til at skjule dit hårtab og ikke behandling, der stopper hårtab eller fremmer væksten af nyt hår.

Gør Micro Scalp Pigmentation ondt?

Det er forskelligt, hvordan den enkelte føler ”smerte”. Men generelt kan vi sige, at Micro Scalp Pigmentation højst giver et let ubehag. Du kan også blive lokalbedøvet.

Kan jeg gå på arbejde efter en Micro Scalp Pigmentation?

Ja, det kan du sagtens, hvis du har et stillesiddende arbejde. Hvis du føler dig utilpas efter behandlingen, er det en god idé at vente til dagen efter.

Kan kvinder få Micro Scalp Pigmentation behandling?

Ja, Micro Scalp Pigmentation virker lige godt på mænd og kvinder.

Hvad skal jeg passe på med efter en Micro Scalp Pigmentation?

De første syv dage skal du tage den med ro, holde pause fra fitness, løbeturene og andre aktiviteter, der får din puls op og sveden frem. Lad også være med at gøre hovedbunden våd de første fire dage. Efter syv dage kan du genoptage træningen. Hold hænderne væk fra hovedbunden de første dage for at undgå at gnide snavs fra hænderne ned i hovedbunden. Du skal de første 30 dage holde dig væk fra svømmehallen og saunaen. Du må gerne gå med hat efter behandlingen. Husk også at smørre din hovedbund ind i solcreme med høj faktor eller brug hat, når du solbader for at undgå, at solen bleger din pigmentering.

Hvem skal jeg vælge til min Micro Scalp Pigmentation?

Snak med andre, der har fået foretaget en behandling, tjek trustpilot anmeldelser og tjek om klinikken opfylder Sikkerhedsstyrelsen krav til kosmetisk tatovering. Så er du godt klædt på til at træffe et fornuftigt valg. Du er velkommen til at kontakte os for at få mere at vide.

Snak med vores eksperter

Få en gratis og uforpligtende snak om dit hårtab

Expert (talk)

Expert (talk)

Upload
Størst tilladte upload: 516MB

Få scannet din hovedbund

Få scannet din hovedbund og bliv klogere på hvilken behandling der er den rette for dig. Det er helt gratis.